You are here

da-DK .SWOOSH Privacy Policy

Primary tabs

.SWOOSH-databeskyttelsespolitik

Sidst opdateret: NOVEMBER 2022

Denne databeskyttelsespolitik beskriver, hvordan personoplysninger indsamles eller genereres (behandles) af Nike, Inc., når du tilgår eller bruger .SWOOSH-webstedet på [https://www.swoosh.nike/] (“webstedet”), samt eventuelle tjenester, funktioner og funktionalitet, der leveres gennem eller på .SWOOSH-webstedet (“tjenester”), herunder modtagelse eller brug af eventuelt ikke-fungibelt token (“NFT”) eller digitalt samleobjekt (“produkter,” og sammen med webstedet og tjenesterne benævnt “platformen”). Denne .SWOOSH-databeskyttelsespolitik og Nike Inc.s databeskyttelsespolitik [tilgængelig på https://www.nike.com] forklarer sammen, hvordan dine personoplysninger bruges, deles og beskyttes af Nike, hvilke valg du har med hensyn til dine personoplysninger, og hvordan du kan kontakte os. For landespecifikke bestemmelser bedes du besøge Nike Inc.s databeskyttelsespolitik [tilgængelig på https://www.nike.com].

  1. HVEM er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger?
  2. HVILKE personoplysninger indsamler vi og HVORNÅR?
  3. BØRN
  4. VÆRKTØJER til at administrere de personoplysninger, som vi indsamler
  5. HVORFOR og HVORDAN bruger vi dine personoplysninger?
  6. DELING af dine personoplysninger
  7. DINE RETTIGHEDER med hensyn til dine personoplysninger
  8. Cookies og pixel tags
  9. BRUG AF .SWOOSH-platformen med tredjepartsprodukter og -tjenester
  10. ÆNDRINGER til vores databeskyttelsespolitik
  11. SPØRGSMÅL og feedback

1. HVEM er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger?

Nike, Inc. er ansvarlig for behandlingen af dine personoplysninger og benævnes “Nike,” “vores,” “vi,” eller “os” i denne databeskyttelsespolitik.

2. HVILKE personoplysninger indsamler vi og HVORNÅR?

Vi beder dig om visse personoplysninger for at levere de produkter eller tjenester, du anmoder om. For eksempel indsamler vi personoplysninger, når du tilgår og bruger vores platform, logger ind på din Nike-medlemskonto via .SWOOSH-webstedet, kontakter vores forbrugertjenester eller på anden måde chatter med os eller andre enkeltpersoner via en tredjepartsplatform (f.eks. Twitter, Instagram), eller tilmelder dig modtagelse af meddelelser fra os.

Disse personoplysninger omfatter:

  • Identifikations- eller kundeoplysninger: identifikatorer og kontaktoplysninger, herunder dit navn og din postadresse, e-mailadresse, telefonnummer, fødselsdato, landeoplysninger, køn (i det omfang det afspejles i din shopping-præference), login- og kontooplysninger, herunder din adgangskode og dit unikke brugernavn, samt dit SwooshID NFT, som kan omfatte et medlemsnummer, tidspunkt og dato for tilmelding til .SWOOSH-webstedet, samt landeoplysninger, og
  • Præferenceoplysninger: personlige præferencer, herunder dine markedsførings- og cookiepræferencer.

Når du åbner en konto eller foretager en transaktion, kan vi også indsamle personoplysninger for at bekræfte din identitet eller overholde vores juridiske forpligtelser. Disse oplysninger omfatter:

  • Bekræftelsesoplysninger. Omfatter dine identifikations- eller kundeoplysninger, såsom navn og postadresse, e-mail, landeoplysninger, telefonnummer, og fødselsdato. Derudover kan vi modtage personoplysninger fra offentlige databaser og vores identitetsbekræftelsespartnere med henblik på at bekræfte din identitet eller sammenligne den med sanktionslister. Sådanne oplysninger kan omfatte din status på eventuelle sanktionslister, der føres af offentlige myndigheder.

Når du interagerer med vores platform, indsamler vi og vores partnere automatisk visse oplysninger fra din enhed eller webbrowser. Flere oplysninger om disse praksisser er medtaget i afsnittet “Cookies og pixeltags” nedenfor i denne databeskyttelsespolitik. Disse oplysninger omfatter:

  • Internet- eller andre netværksaktivitetsoplysninger: enhedstype, enheds-id, cookie-oplysninger, IP-adresse, forrige besøgt websted, i det omfang det var en del af webstedet, oplysninger, der identificerer din webbrowser, version og sprog, land, og interaktioner med vores websted, herunder sidevisninger og klikstrømsdata.

Du er ikke forpligtet til at tilvejebringe alle personoplysninger, der identificeres i denne databeskyttelsespolitik for at bruge vores platform eller for at interagere med os, men visse funktioner vil ikke være tilgængelige, hvis du ikke tilvejebringer visse personoplysninger. For eksempel, hvis du ikke tilvejebringer visse personoplysninger, er vi muligvis ikke i stand til at svare på dine anmodninger, udføre en transaktion med dig eller sende dig markedsføring, som vi mener, du ville finde nyttig.  

3. BØRN

Vores platform er ikke rettet mod børn, og vi indsamler ikke bevidst personoplysninger online fra børn under 13 år eller under den lovlige mindstealder i det land, hvor de bor.

4. VÆRKTØJER til at administrere de personoplysninger, som vi indsamler

Når du bruger vores platform, kan vi give rettidigt varsel om eller indhente samtykke til visse praksisser. Du kan ændre nogle af dine profiloplysninger ved at logge ind på din konto, og du kan fravælge vores markedsføringsmails ved at klikke på “afmeldingslinket” i dem. Du kan også kontakte os som beskrevet nedenfor.

I mange tilfælde vil din web- eller mobilbrowser forsyne dig med yderligere værktøjer, så du kan styre, hvornår din enhed indsamler eller deler bestemte kategorier af personoplysninger. Din mobilenhed eller webbrowser kan f.eks. tilbyde værktøjer, der giver dig mulighed for at administrere brug af cookies eller deling af placering. Vi opfordrer dig til at gøre dig bekendt med og bruge de værktøjer, der er tilgængelige på dine enheder.

Bemærk, at din brug af visse funktioner på platformen kræver, at dine personoplysninger, herunder tegnebogsadresse, overføres kryptografisk og opbevares på den offentligt søgbare Polygon blockchain. Hverken Nike eller eventuel tredjepart har nogen beføjelse til at kontrollere, ændre eller slette sådanne oplysninger, der udgives til Polygon blockchain.

5. HVORFOR og HVORDAN bruger vi dine personoplysninger?

Vi bruger dine personoplysninger på følgende måder:

Til at levere platformens funktioner, herunder produkter og tjenester, som du anmoder om

Når du bruger vores platform, bruger vi dine personoplysninger til at levere de ønskede produkter og tjenester, herunder, men ikke begrænset til, at hjælpe dig med at se, udforske eller modtage produkter, bekræfte eller verificere ejerskab af NFT’er, sende dig meddelelser relateret til handlinger på platformen, og opbevare dine Nike NFT’er i din tegnebog. Vi bruger også oplysninger om dig eller det produkt, du har modtaget, til at hjælpe dig med at løse et problem eller besvare et spørgsmål.

Til at kommunikere oplysninger om vores produkter og tjenester og til andre salgsfremmende formål

Vi kan sende dig markedsføringsmeddelelser og nyheder vedrørende Nikes produkter, tjenester og andre kampagner, som kan være af interesse for dig. Du kan fravælge til enhver tid ved at følge “afmeldingslinket” nederst i vores e-mails eller ved at kontakte os som beskrevet nedenfor.

Direkte markedsføring

Vi kan bruge kontaktoplysningerne fra din konto til at sende dig markedsføringsmeddelelser om Nikes produkter eller tjenester, hvis det er tilladt ved gældende lovgivning (medmindre du har fravalgt det).

Sådan bekræftes din identitet

Vi kan bruge dine bekræftelsesoplysninger til at bekræfte din identitet. Vi kan også bruge dine bekræftelsesoplysninger til at sammenligne dem med sanktionslister og/eller andre lignende lister udstedt af amerikanske og udenlandske myndigheder, eller hvis påkrævet ved lov.

Sådan drives, forbedres og opretholdes vores forretning, produkter og tjenester

Vi bruger personoplysningerne, som du tilvejebringer for os, til at drive vores forretning. Når du for eksempel modtager et produkt, kan vi bruge de pågældende oplysninger til regnskab, revision og andre interne funktioner. Vi kan bruge personoplysninger om, hvordan du bruger vores produkter og tjenester til at forbedre din brugeroplevelse og til at hjælpe os med at diagnosticere tekniske problemer og tjenesteproblemer, samt administrere vores platform.

Sådan beskyttes vores eller andres rettigheder, ejendom eller sikkerhed

Vi kan også bruge personoplysninger om, hvordan du bruger vores platform til at forebygge, påvise eller undersøge svig, misbrug, ulovlig brug eller overtrædelser af vores .SWOOSH-tjenestevilkår og til at overholde retskendelser, statslige anmodninger eller gældende lovgivning.

Til generelle forsknings- og analyseformål, samt forbedring af platformen

Vi bruger oplysninger om, hvordan vores besøgende bruger vores platform, produkter og tjenester til at forbedre vores platform, produkter og tjenester.

Andre formål

Vi kan også bruge dine personoplysninger på andre måder og vil give specifik meddelelse på tidspunktet for indsamlingen og indhente dit samtykke, hvis nødvendigt.

Retsgrundlag

For at behandle dine personoplysninger påberåber vi os visse retsgrundlag, afhængigt af hvordan du interagerer med vores websted.

  • Når du køber produkter fra vores platform, skal vi bruge dine personoplysninger til at opfylde vores kontrakt med dig.
  • Vi behandler dine personoplysninger, når vi har dit samtykke til at gøre det. Når samtykke er retsgrundlaget for vores behandling, kan du til enhver tid trække dit samtykke tilbage.
  • Vi påberåber os også andre retsgrundlag, såsom vores legitime interesser som virksomhed for at behandle oplysninger om effektiviteten af vores markedsføringskampagner, produkter, tjenester og andre salgsfremmende initiativer, for at drive, forbedre og vedligeholde vores forretning, produkter og tjenester, for at beskytte vores eller andres rettigheder, ejendom eller sikkerhed, for at kommunikere med dig, og til generelle forsknings- og analyseformål. Når vi behandler personoplysninger med henblik på vores legitime interesser, træffer vi passende foranstaltninger for at sikre, at de interesser, som vi forfølger, er afvejet i forhold til dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, hvilket vi gerne forklarer efter din anmodning herom.
  • Vi behandler dine personoplysninger for at overholde en juridisk forpligtelse eller for at beskytte dine vitale interesser. For eksempel kan vi behandle dine personoplysninger for at bekræfte din identitet eller sammenligne den med sanktionslister.

6. DELING af dine personoplysninger

            Nikes deling

Nike deler dine personoplysninger, herunder de kategorier, der er identificeret ovenfor, med, og kan videregive dem til et forretningsformål, til:

  • Koncernselskaber: Nike, Inc.’s tilknyttede selskaber til formålene beskrevet i afsnittet ovenfor. 
  • Tjenesteudbydere: Tjenesteudbydere, der behandler personoplysninger på vores vegne, for eksempel for at hoste platformen og administrere og servicere din konto, udføre eventuel identitetsbekræftelse, foretage kontroller af sanktioner og overholdelse af love og regler, distribuere e-mails, udføre forskning og dataanalyse, levere sikkerheds- og svigforebyggelsestjenester, herunder tofaktorgodkendelse, og administrere brand- og produktkampagner. Når vi bruger tjenesteudbydere, indgår vi aftaler, der kræver, at de implementerer passende tekniske og organisatoriske foranstaltninger for at beskytte dine personoplysninger. 
  • Platformens tredjepartspartnere: for eksempel, fordi Nike ikke selv leverer NFT-tegnebøger, til separat at etablere din NFT-tegnebog og opbevare dine NFT’er.
  • Andre tredjeparter i nødvendigt omfang:: for at (i) overholde en offentlig anmodning, en retskendelse eller gældende lovgivning, (ii) forebygge ulovlige anvendelser af vores platform eller overtrædelser af vores .SWOOSH-tjenestevilkår og vores politikker, (iii) forsvare os mod tredjepartskrav, og (v) hjælpe med forebyggelse eller undersøgelse af svig (f.eks. forfalskning). 
  • Rådgivere, agenter og pengeinstitutter:herunder juridiske, skattemæssige, revisorer, risiko og overholdelse, notarer og støttetjenester i forbindelse med forretningskontinuitet.
  • Eventuel anden tredjepart: hvis du har givet dit samtykke.

Vi kan også overføre personoplysninger, som vi har om dig, i tilfælde af, at vi sælger eller overfører hele eller en del af vores forretning eller aktiver (herunder i tilfælde af en omstrukturering, spin-off, opløsning eller likvidation).

Oplysningerne om dine NFT-relaterede transaktioner er offentlige oplysninger og opbevares på Polygon blockchain i forbindelse med dine Polygon-tegnebogsadresser. Dit brugernavn er offentligt identificeret med din tegnebogsadresse.

“Sælger” vi personoplysninger?

Vi sælger ikke personoplysninger. Vi sælger ikke, eller har faktisk kendskab til eventuelt salg af, personoplysninger om mindreårige under 16 år.

            Din deling

Når du bruger visse funktioner på vores platform, såsom oprettelse af en konto, vil visse oplysninger såsom dit brugernavn og NFT’er, du har modtaget, være offentlige. Du kan også dele personoplysninger, når du kontakter vores forbrugertjenester eller på anden måde chatter med os eller andre brugere via en tredjepartsplatform.

BESKYTTELSE og ADMINISTRATION af dine personoplysninger

Kryptering og sikkerhed 

Vi bruger en række tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger, herunder kryptering og godkendelsesværktøjer, til at opretholde sikkerheden af dine personoplysninger. På trods af vores bestræbelser er intet websted, database eller system fuldstændig sikkert eller “hacker-sikkert”. Du kan hjælpe med at beskytte dine oplysninger ved at træffe rimelige foranstaltninger til at beskytte dine personoplysninger mod uautoriseret videregivelse eller misbrug.

Internationale overførsler af dine personoplysninger

De personoplysninger, som vi indsamler (eller behandler) i forbindelse med vores platform, opbevares i USA og andre lande. Nogle af de datamodtagere, som Nike deler dine personoplysninger med, kan befinde sig i andre lande end det land, hvor dine personoplysninger oprindeligt blev indsamlet. Lovene i de pågældende lande yder muligvis ikke det samme databeskyttelsesniveau sammenlignet med det land, hvor du oprindeligt tilvejebragte dine oplysninger. Ikke desto mindre vil vi, når vi overfører dine personoplysninger til modtagere i andre lande, herunder USA, beskytte de pågældende personoplysninger som beskrevet i denne databeskyttelsespolitik og i overensstemmelse med gældende lov.

Vi anvender en række foranstaltninger for at sikre, at dine overførte personoplysninger modtager tilstrækkelig beskyttelse i overensstemmelse med databeskyttelsesregler.

Opbevaring af dine personoplysninger

Dine personoplysninger opbevares så længe som nødvendigt for at opfylde de formål, der er angivet i denne databeskyttelsespolitik (medmindre gældende lovgivning kræver en længere opbevaringsperiode). Generelt betyder det, at vi opbevarer dine personoplysninger, så længe du beholder din konto.

7. DINE RETTIGHEDER med hensyn til dine personoplysninger

Du kan have ret til at anmode om:

  • Indsigt i dine personoplysninger, herunder de specifikke personoplysninger, som vi har indsamlet om dig,
  • Videregivelse af oplysninger om vores indsamling og brug af dine personoplysninger, herunder (a) kategorierne af personoplysninger, som vi indsamler om dig, (b) kategorierne af kilder til de personoplysninger, som vi indsamler om dig, (c) vores forretningsmæssige eller kommercielle formål med at indsamle dine personoplysninger, (d) kategorierne af personoplysninger om dig, som vi har videregivet til et forretningsformål, og (e) kategorierne af tredjeparter, til hvem vi har videregivet dine personoplysninger til et forretningsformål,
  • Berigtigelse af dine personoplysninger, hvis de er ufuldstændige eller unøjagtige, og
  • Sletning eller begrænsning af dine personoplysninger under visse omstændigheder i henhold til gældende lovgivning.

Du bliver ikke genstand for diskrimination for at udøve disse rettigheder.

Hvis du eller din autoriserede agent har en anmodning vedrørende dine personoplysninger, som ikke kan opfyldes fra dine kontoindstillinger, bedes du kontakte os. Kontaktoplysninger kan findes i afsnittet “Spørgsmål og feedback” nedenfor. Vi bekræfter din anmodning enten via en meddelelse sendt til den e-mailadresse, der er knyttet til din konto (så du skal have adgang til denne e-mailkonto) eller ved at bede dig om at tilvejebringe oplysninger, der matcher det, som vi har om dig i vores systemer. Før vi kan reagere på en anmodning fra din autoriserede agent, kan vi kræve bekræftelse af din identitet og bevis fra den autoriserede agent for, at de kan handle på dine vegne.

Hvis vi har indhentet dit samtykke til behandlingen af dine personoplysninger, har du ret til at trække dit samtykke tilbage til enhver tid. Bemærk, at hvis du trækker dit samtykke tilbage, vil dette ikke påvirke lovligheden af vores brug og behandling af dine personoplysninger på baggrund af dit samtykke før det tidspunkt, hvor du trækker dit samtykke tilbage.

Hvis vi behandler dine personoplysninger baseret på vores legitime interesse, har du ret til at gøre indsigelse mod en sådan behandling. Vi efterkommer din anmodning, medmindre vi har tvingende legitime årsager til behandlingen, som tilsidesætter dine interesser og rettigheder, eller hvis vi skal fortsætte med at behandle oplysningerne for at fastlægge, udøve eller forsvare et retskrav.

Fravalg af direkte markedsføring. Du kan fravælge direkte markedsføring ved at ændre dine e-mailabonnementer ved at klikke på afmeldingslinket eller følge fravalgsinstruktionerne i meddelelsen. Du kan også kontakte os ved hjælp af kontaktoplysningerne nedenfor.

8. Cookies og pixel tags

Nike indsamler oplysninger, som kan omfatte personoplysninger, fra din browser eller mobilenhed, når du bruger vores platform. Vi bruger en række metoder såsom cookies og pixel tags til at indsamle disse oplysninger, som kan omfatte din (i) IP-adresse, (ii) unikke cookieidentifikator, cookieoplysninger og oplysninger om, hvorvidt din enhed har software til at få adgang til visse funktioner, (iii) unik enhedsidentifikator og enhedstype, (iv) domæne, browsertype og sprog, (v) operativsystem og systemindstillinger, (vi) land og tidszone, (vii) tidligere besøgte websteder, (viii) oplysninger om din interaktion med vores platform, såsom browsing-historik, klikadfærd og angivne præferencer, samt (ix) adgangstider og henvisende webadresser.

Tredjeparter kan også indsamle oplysninger via platformen gennem cookies, tredjepartsplugins og widgets. Disse tredjeparter indsamler personoplysninger direkte fra din webbrowser, og behandlingen af disse oplysninger er underlagt deres egne databeskyttelsespolitikker. Flere oplysninger om identiteten af disse tredjeparter og deres databeskyttelsespolitikker findes nedenfor.

Vi bruger cookies og pixel-tags til at spore enkeltpersoners brug af platformen og til at forstå enkeltpersoners præferencer (såsom valg af land og sprog). Dette gør det muligt for os at levere tjenester og forbedre onlineoplevelsen. Vi bruger også cookies og pixel-tags til at indsamle aggregerede data om platformstrafik og interaktion, og til at identificere tendenser og indsamle statistikker, så vi kan forbedre vores platform. Der er generelt to kategorier af cookies, der anvendes på vores platform:

  • Funktionelle cookies: Disse cookies er nødvendige for grundlæggende webstedsfunktionalitet og er derfor altid aktiveret. Disse omfatter cookies, som giver dig mulighed for at blive husket, når du udforsker vores platform i en enkelt session eller, hvis du anmoder om det, fra session til session. De hjælper også med sikkerhedsspørgsmål og med overholdelse af forordninger.
  • Præstationscookies Disse cookies giver os mulighed for at forbedre vores platforms funktionalitet ved at spore brug. I nogle tilfælde forbedrer disse cookies den hastighed, hvormed vi kan behandle din anmodning, og giver os mulighed for at huske de webstedspræferencer, som du har valgt. Afvisning af disse cookies kan resultere i langsom ydeevne på webstedet.

For at få en omfattende og ajourført oversigt over alle tredjeparter, der tilgår din webbrowser (via platformen eller på anden måde), anbefaler vi, at du installerer et webbrowser-plugin, der er bygget til dette formål, Du kan også vælge at få din computer til at advare dig, hver gang en cookie bliver sendt, eller du kan vælge at slå alle cookies fra. Du gør dette via dine browserindstillinger på hver browser og enhed, som du bruger. Hver browser er anderledes, så kig på din browsers hjælpemenu for at lære den korrekte måde, hvorpå du kan ændre dine cookies. Hvis du slår cookies fra, har du muligvis ikke adgang til mange funktioner, der gør vores platform mere effektiv, og nogle af vores tjenester vil ikke fungere korrekt.

9. BRUG AF .SWOOSH-platformen med tredjepartsprodukter og -tjenester

Vores platform kan give dig mulighed for at interagere med visse andre digitale produkter og tjenester. Vores platform kan tilvejebringe links til andre (tredjeparts) websteder og apps for din bekvemmelighed eller orientering. For eksempel opfordrer vi brugere til at chatte med os eller hinanden via Twitter eller Instagram.

Hvis du vælger at forbinde din konto med en tredjepartskonto, eller på anden måde oprette forbindelse til eller interagere med en tredjepartsplatform, vil dine databeskyttelsesrettigheder på sådanne platforme være underlagt deres respektive politikker, som vi kraftigt opfordrer dig til at gennemgå. I det omfang eventuelle linkede websteder eller apps ikke ejes eller kontrolleres af os, er vi ikke ansvarlige for deres indhold, eventuel brug af webstederne eller appsene, eller databeskyttelsespraksisserne på de pågældende websteder eller apps.

10. ÆNDRINGER til vores databeskyttelsespolitik

Gældende lov og vores informationspraksisser ændrer sig over tid. Hvis vi beslutter at opdatere vores databeskyttelsespolitik, offentliggør vi ændringerne på vores platform. Vi kan også give dig yderligere meddelelse (såsom ved at tilføje en erklæring til platformen eller sende dig en meddelelse) i forbindelse med væsentlige ændringer til denne databeskyttelsespolitik. Vi opfordrer dig kraftigt til at læse vores databeskyttelsespolitik og holde dig orienteret om vores praksisser.

11. SPØRGSMÅL og feedback

Vi tager glædeligt imod spørgsmål, kommentarer og bekymringer vedrørende vores databeskyttelsespolitik og databeskyttelsespraksisser. Hvis du ønsker at give feedback, eller hvis du har spørgsmål eller bekymringer eller ønsker at udøve dine rettigheder med hensyn til dine personoplysninger, bedes du kontakte os på privacy@nike.com, 1.800.806.6453 eller Nike, Inc., One Bowerman Drive, Beaverton, OR 97005, USA. Du har også ret til at indgive en klage til databeskyttelsesmyndigheden, hvor du bor.

.SWOOSH-tredjepartscookies 

For tredjepartscookies henviser vi til disse tredjeparters websteder og erklæringer. Vi bestræber os på at holde denne liste opdateret, men på grund af den ikke-statiske karakter af websteder og i betragtning af, at Nike ikke har nogen kontrol eller indflydelse over disse tredjeparter, kan det være, at denne liste er unøjagtig eller forældet.

Netværk

Domæne

Funktion

Databeskyttelsespolitik

Akamai Technologies

akamai.com

Funktionelle cookies

https://www.akamai.com/legal/privacy-and-policies/privacy-statement

NewRelic

nr-data.net

Præstationscookies

https://newrelic.com/termsandconditions/privacy

Adobe

adobe.com

Præstationscookies

https://www.adobe.com/privacy/policy.html

Optimizely

optimizely.com

Præstationscookies:

https://www.optimizely.com/legal/privacy-policy

 

Agreement Type: 
Locales: 
UxIDs: 

User login