You are here

da-DK BYOD Privacy Policy

Primary tabs

Clone Agreement Document

Body Content

NIKES BRING YOUR OWN DEVICE-POLITIK (EMEA)

Ikrafttrædelsesdato: 28/04/20 

Din deltagelse i Nikes Bring Your Own Device-program (“BYOD”) er frivillig. Når du opretter forbindelse mellem en personlig enhed og Nike Systemer, bekræfter du samtidig, at du har læst og forstået denne politik, at du indvilliger i at overholde alle dine forpligtelser i forbindelse med denne Politik til enhver tid, og at du anerkender, at din manglende overholdelse af dine forpligtelser som minimum vil medføre nægtelse af adgang til Nike Systemer via en personlig enhed og herudover, under overholdelse af gældende lovgivning, kan resultere i disciplinærstraf, herunder afskedigelse.

1. OVERBLIK OG DEFINITIONER                            

Nike, Inc. og dets datterselskaber og associerede selskaber (”Nike” – se en komplet liste over afdelinger og deres adresser {{agreement:localentities:her}}) – har vedtaget et Bring-Your-Own-Device-program (“BYOD-program”), der giver medarbejdere og eksterne medarbejdere (“brugere”) mulighed for at anvende deres egne enheder, fx mobiltelefoner, tablets og personlige computere, til arbejdsformål hos Nike.

Brugere, som deltager i BYOD-programmet, er berettiget til at forbinde deres personlige enheder med Nike Systemer for udelukkende at udføre Nike-relateret arbejde som beskrevet i denne Politik og under overholdelse af andre Nike politikker.  Timeaflønnede medarbejdere, som tilmelder sig til BYOD-programmet, skal registrere alle arbejdstimer i henhold til Nikes politikker om arbejdstid og fremmøde.  Herudover er deltagelse i og adgang til BYOD-programmet eventuelt underlagt lokale, juridiske krav eller begrænsninger i visse retskredse.  Klik her for yderligere information. 

Deltagelse i BYOD-programmet er frivillig og tilbydes som en fordel til brugere, som er berettigede til at anvende Nike Systemer.  Brugere, som foretrækker at anvende en Nike-ejet og -tildelt enhed, og som er berettiget til at modtage en sådan enhed baseret på deres rolle og ansvarsområde, skal gøre dette. 

Termer anvendt i denne politik:

Nike Systemer” består af Nike-ejet hardware eller Nike-autoriseret og godkendt software, herunder firmaservere, firma-emailkonti, applikationer og programmer (fx programmer under Nike Værktøjer), fælles drev eller fildelinger, opslagstavler, instant-messaging-systemer, blogs, internet-kanaler, firmaets opbevaringssteder i skyer og forskellige andre systemer, der ejes eller tilbydes af Nike.  

Nike Materiale” indbefatter enhver form for Nike-relateret information gemt i et elektronisk format, herunder firma-emails og anden kommunikation, dokumenter, data, databaser, billeder, grafikker, fotografier og andre materialer, som kan indbefatte, men ikke er begrænset til, personoplysninger, private eller fortrolige oplysninger om eller fra Nike, firmaets kunder, forbrugere, leverandører, partnere eller andre tredjeparter. 

Sikker Adgang-metode” er en metode, der stilles til rådighed og er godkendt af Nike, og som muliggør sikker adgang til Nike Systemer og Nike Materiale, som en deltagende bruger skal bruge (eller, alt afhængigt af den pågældende adgangsmetode, som kan kræve download og lokal installation af et program) på sin enhed for at kunne deltage i BYOD-programmet.

Deltagende Enhed” er den brugerejede enhed, som brugeren anvender til at opnå adgang til Nike Systemer og Nike Materiale gennem Sikker Adgang-metoden som deltager i BYOD-programmet.

2. TILMELDING TIL BYOD-PROGRAMMET

En brugers anmodning om deltagelse i BYOD-programmet bevilliges kun, såfremt Nike er sikker på, at brugerens deltagelse opfylder alle relevante krav og derfor ikke vil komme til at udgøre en unødvendig risiko eller belastning for Nike.

a. Berettigede Enheder

Kun enheder og styresystemer, som er blevet godkendt af Nike, må anvendes i BYOD-programmet.  Enheder kan blive udelukket fra dette BYOD-program baseret på teknisk kompatibilitet eller manglende overholdelse af nedenstående sikkerhedskrav. Kun enheder, som ejes af deltagende brugere, må anvendes i BYOD-programmet. Se listen over godkendte enheder her.

b. Oprettelse af forbindelse til en Deltagende Enhed

For at deltage i BYOD-programmet, og dermed opnå adgang til enhver form for Nike Systemer eller Nike Materiale på en personlig enhed, skal brugeren anvende Sikker Adgang-metoden, som leveres og er godkendt af Nike, i henhold til den type Deltagende Enhed, som brugeren ønsker at anvende til at opnå adgang.  I forhold til mobiltelefoner indbefatter dette download og lokal installation af den software til administration af mobiler enheder, som er godkendt af Nike, og som står til rådighed her.

c. Oplysninger indsamlet via en Deltagende Enhed

Ved deltagelse i BYOD-programmet kan Nike få brug for at indsamle enhedsoplysninger, brugeridentifikation og andre oplysninger til Nikes optegnelser for at kunne aktivere anvendelse af Sikker Adgang-metoden. Disse oplysninger kan blive anvendt til at identificere og, i tilfælde af aktivering af lokaliseringstjenester, lokalisere en Deltagende Enhed, samt til bekræftelse af en brugers overholdelse af denne Politik til enhver tid. 

Alt afhængigt af den anvendte Sikker Adgang-metode kan sådanne indsamlede oplysninger indbefatte følgende:

  • Land
  • Placering (underlagt visse begrænsninger som beskrevet i punkt 7.B nedenfor)
  • Firma-emailadresse
  • Oplysninger om enhedsstatus
  • Enheds-ID og -navn
  • Enhedsproducent
  • Enhedstype
  • Enhedens OS-version
  • Brugernavn og -ID
  • UDID
  • IMSI
  • IMEI
  • IP-adresse
  • Enhedsnummer
  • Telefonnummer
  • WiFi-/MAC-adresse
  • Tilgængelig RAM og hukommelse
  • Skærmstørrelse
  • Strømstatus
  • Fysisk hukommelse
  • Liste over apps (på mobile Deltagende Enheder)
  • Status for SIM-kort
  • Status i BYOD-program og/eller
  • Jailbreak/root-oplysninger

Detaljerede informationer om de oplysninger, der indsamles til brug for hver enkelt Sikker Adgang-metode, står til rådighed her.

d. Software til BYOD-programmet

Deltagende brugere må udelukkende anvende Nike-godkendte Sikker Adgang-metoder på deres enhed til at opnå adgang til Nike Systemer og Nike Materiale. Alt afhængigt af den specifikt anvendte adgangsmetode kan download og lokal installation af software være påkrævet for at muliggøre anvendelse af Sikker Adgang-metoden. Brugeren forpligter sig til at udføre alle sikkerhedskontroller, som er påkrævet i forhold til Sikker Adgang-metoden, og implementere enhver form for opdatering af enhver form for aktiveringssoftware efter behov.  Sikker Adgang-metoden giver Nike mulighed for at administrere adgangen til Nike Systemer og Nike Materialer på den Deltagende Enhed, hvilket kan indbefatte muligheden for at begrænse adgangen til Nike Systemer og Nike Materiale eller, ved hjælp af bestemte teknologier (fx administrationsklienten til den mobile enhed anvendt til mobile enheder) at muliggøre fjernsletning af alle Nike Materialer på den Deltagende Enhed. 

Det “Administrerede Område” i en Deltagende Enhed er det område på den Deltagende Enhed, der udgøres af Sikker Adgang-metoden og de Nike Systemer og Nike Materialer, der opnås adgang til ved hjælp af denne metode. Brugeren må ikke udføre Nike-relateret arbejde uden for det Administrerede Område på den Deltagende Enhed, herunder forsendelse af Nike Materiale eller anden fortrolig firmakommunikation, via personlig email eller gemme billeder af fortrolige eller private Nike Materialer på den Deltagende Enhed.

Brugeren må ikke anvende det Administrerede Område til personlige formål.  Al personlig anvendelse af brugerens personlige enhed, herunder forsendelse og modtagelse af personlig kommunikation, skal foregå uden for det Administrerede Område. Sikker Adgang-metoden opretter en logisk adskillelse af Nike Materialer i det Administrerede Område på den Deltagende Enhed og brugerens personlige indhold eller oplysninger uden for det Administrerede Område for at sikre, at alle Nike Materialer behandles fortroligt. Brugeren må ikke ændre, deaktivere eller omgås indstillinger eller metoder bag Sikker Adgang-metoden eller på anden måde forsøge at gemme eller opnå adgang til Nike Materialer uden for det Administrerede Område.

Sikker Adgang-metoden er ikke beregnet til at give Nike fjernadgang til indhold i områder uden for det Administrerede Område, som ikke er blevet åbnet, sikkerhedskopieret eller genoprettet i et Nike System. Brugeren må ikke gemme personlige, ikke-Nike-relevante ressourcer i det Administrerede Område på enheden, og der må heller ikke laves sikkerhedskopier af enheden i Nike Netværket på en måde, der kan give Nike adgang til ikke-Nike-relaterede, personlige ressourcer.  Brugeren bekræfter, at han/hun er eneansvarlig for at lave sikkerhedskopier af enhver form for personoplysninger på en Deltagende Enhed.

3. KKERHEDSKRAV I FORBINDELSE MED DELTAGELSE I BYOD-PROGRAMMET

a. Sikkerhedskrav til en Deltagende Enhed

Alle Deltagende Enheder skal være udstyret med branchens almindelige sikkerhedsforanstaltninger for den pågældende enhed, og disse foranstaltninger skal være aktuelle og opdaterede. Brugeren forpligter sig til at administrere sikkerheden bag den Deltagende Enhed ved at opdatere softwareprogramrettelser og downloade opdateringer med relation til malware, antivirus og antispy fra alle relevante telekommunikations-, hardware- og softwareudbydere.  For at opfylde minimumssikkerhedskravene bag BYOD-programmet vil Sikker Adgang-metoden efter behov bekræfte, at den Deltagende Enhed overholder de relevante sikkerhedskrav, som kan indbefatte følgende:

  • Fil- eller diskkryptering
  • Opdaterede sikkerhedsprogramrettelser
  • Sikre kodeord eller PIN-autorisering for alle konti med adgang til enheden
  • Indstilling af maksimalt antal ugyldige login-forsøg
  • Opdateret software med relation til antimalware, antivirus og antispy
  • Ingen jailbreak eller anden form for software, applikationer eller værktøjer til sikkerhedsomgåelse (undtagen software til enhedslåsning fra enhedens telekommunikationsudbyder).

Fra tid til anden kan det forekomme, at Nike implementerer yderligere indstillinger og sikkerhedskrav, såsom krav til kodeordskompleksitet og regler om adgangsnægtelse efter ugyldige login-forsøg, gennem Sikker Adgang-metoden. Såfremt dette er lovligt under gældende lovgivning, og hvis Nike har en god grund til at fremsætte en sådan anmodning, kan Nike anmode brugeren om at fremvise den Deltagende Enhed for at bekræfte, at de relevante sikkerhedsforanstaltninger er installeret på den Deltagende Enhed.

b. Sikkerhedsindstillinger i en Deltagende Enhed

I det omfang, at gældende lovgivning tillader det, kan Nike opnå adgang til det Administrerede Område i en Deltagende Enhed til berettigede sikkerhedsformål – herunder via fjernadgang – for at administrere sikkerhedsindstillingerne på den pågældende enhed ved brugerens adgang til Nike Systemer, og dette kræver ikke, at Nike informerer brugeren om en sådan adgang eller om enhver form for ændringer i sikkerhedsindstillingerne.

4. REFUNDERING AF UDGIFTER

Visse brugere kan være berettigede til tilskud til, refundering eller betaling af visse udgifter til tjenesteydelser i forbindelse med en Deltagende Enhed (fx udbyder- og datagebyrer) enten efter Nikes skøn eller som påkrævet i gældende lovgivning.  Kontakt din leder for yderligere oplysninger. 

5. FORTROLIG OG BESKYTTET INFORMATION TILHØRENDE NIKE.

Brugeren anerkender, at en Deltagende Enhed kan give adgang til fortrolige og beskyttede oplysninger tilhørende Nike eller Nikes kunder, leverandører, partnere, forbrugere eller andre tredjeparter. Brugeren forpligter sig til at beskytte alt Nike Materiale mod uautoriseret adgang eller anvendelse samt at behandle alt Nike Materiale fortroligt, herunder især beskyttede og fortrolige oplysninger, uanset adgangsmetoden.

Brugeren må ikke tillade, at en anden person, herunder kolleger, familiemedlemmer og venner, opnår adgang til Nike Systemer eller Nike Materialer ved hjælp af den Deltagende Enhed.

I henhold til gældende lovgivning har brugerne ingen ejendomsrettigheder i forhold til Nike Materiale, som de opnår adgang til via deres Deltagende Enhed.

Uden begrænsning af Nikes andre rettigheder er Nike berettiget til at opnå adgang til enhver form for Nike Materiale, der er gemt på enhver Deltagende Enhed under overholdelse af Nike politikker og enhver form for juridiske begrænsninger eller krav. 

6. ANVENDELSE AF ENHEDER I NIKE SYSTEMER

a. Overholdelse af andre Nike Politikker

Anvendelse af en Deltagende Enhed i Nike Systemerne eller på anden måde i forbindelse med enhver form for Nike-relateret arbejde eller aktivitet er ligeledes underlagt andre Nike politikker og retningslinjer, herunder men ikke begrænset til:

Brugeren forpligter sig til at overholde disse politikker og aftaler til enhver tid ved opnåelse af adgang til Nike Netværk eller Nike Materialer.

b. Autoriseret og ikke-autoriseret anvendelse

Brugeren er udelukkende autoriseret til at udføre Nike-relateret arbejde inden for de områder i den Deltagende Enhed, som administreres under Sikker Adgang-metoden.  Brugeren må ikke anvende områder i en Deltagende Enhed uden for det Administrerede Område (se ovenfor, punkt 2.d) til at udføre nogen form for Nike-relateret arbejde eller opnå adgang til, anvende eller gemme nogen form for Nike Materiale.

Brugeren må ikke deltage i nogen form for forbudt, illegal, uretmæssig, krænkende eller på anden måde upassende kommunikation, adfærd, aktiviteter eller opførsel i Nike Systemer via en Deltagende Enhed eller via en anden forbindelse til enhver form for Nike-relateret arbejde eller aktivitet.

Brugeren må ikke lave sikkerhedskopier af nogen form for Nike Materiale uden for det Administrerede Område (herunder personlig gemning i sky). Brugerne må ikke synkronisere deres Deltagende Enhed med nogen anden enhed i hjemmet på en måde, som kan muliggøre overførsel af Nike Materiale til den anden enhed.  

For yderligere information om autoriseret og ikke-autoriseret anvendelse af Nike Systemerne henvises der til Nikes Politik om Globalt Acceptabel Anvendelse og de regionale tilføjelser som passende.

7. RAPPORTERING, OVERVÅGNING OG ANDRE FORMÅL

a. Rapportering af sikkerhedshændelser

En “Sikkerhedshændelse” henviser til enhver hændelse, som potentielt eller faktisk giver en anden person adgang til enhver form for Nike Materialer via en Deltagende Enhed. Dette omfatter, men er ikke begrænset til:

  • Midlertidigt eller permanent tab af enheden
  • Mistanke om eller faktisk omgåelse af adgangskontroller
  • Mistanke om eller faktisk misbrug af enheden og Nike konti
  • Mistanke om eller faktisk virus på enheden
  • Mistanke om eller faktisk anvendelse af enheden af en anden person

Brugeren skal øjeblikkeligt informere Nikes Center for Cyberbeskyttelse om enhver form for Sikkerhedshændelse, eller hvis en Deltagende Enhed er blevet mistet, stjålet eller beskadiget. NCDC@nike.com.

b. Udskiftet, mistet, stjålet eller beskadiget Deltagende Enhed

Forud for udskiftning af en Deltagende Enhed skal brugeren slette alt Nike Materiale fra enheden og afinstallere eller afmelde enheden fra Sikker Adgang-metoden (Nikes Globale Serviceafdeling under NikeNow eller en lokal teknologiekspert kan hjælpe med dette ved behov). Hvis brugeren ønsker at fortsætte sin deltagelse i BYOD-programmet, skal han/hun anvende en passende Sikker Adgang-metode til den nye enhed, og brugeren giver Nike ret til at fjernslette enhver form for Nike Materiale fra den gamle enhed, såfremt en sådan handling er blevet aktiveret via Sikker Adgang-metoden.

Nike opnår ikke adgang til oplysninger om en Deltagende Enheds placering, medmindre dette er påkrævet for at finde en mistet enhed. Hvis en Deltagende Enhed mistes eller bliver stjålet, og brugeren har valgt at aktivere lokaliseringsservicen under Sikker Adgang-metoden, kan Nike på brugerens anmodning spore enhedens placering for at hjælpe med at finde den.

c. Fjernsletning af oplysninger på en Deltagende Enhed

I det omfang, at Sikker Adgang-metoden indbefatter denne funktion, udfører Nike eventuelt en fjernsletning af enhver form for Nike Materiale i det Administrerede Område i enhver Deltagende Enhed, som mistes, bliver stjålet eller beskadiget, eller i tilfælde af mistanke om eller mulighed for en Sikkerhedshændelse eller en lignende hændelse

Nike udfører ikke bevidst fjernsletninger af ikke-Nike-relateret materiale på den Deltagende Enhed, medmindre dette ønskes af brugeren.  Brugeren informeres dog hermed om, at eftersom en fjernsletning kræver sletning af dele af eller hele hukommelsen i en Deltagende Enhed, kan personligt eller privat indhold, som er gemt i en Deltagende Enhed, uforsætligt blive permanent beskadiget, slettet eller ødelagt af en fjernsletningsfunktion under Sikker Adgang-metoden.  I henhold til gældende lovgivning kan Nike ikke gøres ansvarlig for nogen form for beskadigelse, sletning eller ødelæggelse af sådanne indhold eller oplysninger.

d. Undersøgelser

Brugeren indvilliger i at samarbejde med Nike, efter anmodning fra Nike eller dennes repræsentanter eller enhver form for juridiske, lovgivende, regulerende eller kvasi-regulerende myndigheder, i forbindelse med en intern eller ekstern undersøgelse, afhøring, retstvist, efterforskningsanmodning eller en lignende undersøgelse eller proces (en ”Undersøgelse”), herunder opretholdelse af og tilladelse til adgang til Nike Materialer gemt i det Administrerede Område i den Deltagende Enhed til formål for kriminaltekniske eller andre analyser.

Såfremt dette er lovligt under gældende lovgivning, og hvis Nike har en god grund til at fremsætte en sådan anmodning, kan Nike anmode brugeren om, og brugeren skal opfylde dette krav, at fremvise den Deltagende Enhed for at bekræfte, at ingen fortrolige oplysninger er blevet gemt uden for det Administrerede Område i enheden.  Hvis Nike finder Nike Materialer uden for det Administrerede Område i enheden, vil Nike implementere passende og nødvendige foranstaltninger for at fjerne, genoprette, overføre eller slette disse oplysninger, der befinder sig uden for det Administrerede Område. Nike giver brugeren tilladelse til at slette personlige eller private oplysninger og kommunikation, som er gemt uden for det Administrerede Område i den Deltagende Enhed, forud for implementering af sådanne handlinger. Nike implementerer passende foranstaltninger for at undgå adgang til, kopiering af eller offentliggørelse af enhver form for personlige eller private oplysninger, som er gemt uden for det Administrerede Område i den Deltagende Enhed (herunder især private applikationer såsom kontakter, billeder, web-email og messaging-platforme), men ved uforsætlig adgang til sådanne oplysninger under en undersøgelse vil de blive behandlet fortroligt af de medarbejdere, der udfører undersøgelsen, og de vil ikke blive overført til Nike Systemerne eller vil blive slettet øjeblikkeligt.  Hvis en Deltagende Enhed skal tilbageholdes af ovennævnte årsager, returnerer Nike enheden inden for en passende tidsperiode. 

Oplysninger om implementering af interne undersøgelser forefindes i EMEA-tillægget til Nikes Politik om Globalt Accepteret Anvendelse og i Nikes Global Investigations Policy.

e. Overvågning af en Deltagende Enhed

Hvis en bruger bestemmer sig for at anvende en Deltagende Enhed til at opnå adgang til Nike Systemer og Nike Materialer, anerkender han/hun, at det Administrerede Område i denne Deltagende Enhed behandles som ethvert andet Nike System og overvåges i henhold til og til de retmæssige forhold beskrevet i Nikes Politik om Globalt Accepteret Anvendelse.

Inden for EMEAovervåger Nike ikke aktivt aktiviteterne i det Administrerede Område i en bestemt medarbejders Deltagende Enhed. I det omfang, der tillades under gældende lovgivning, anvender Nike automatiserede værktøjer til at identificere usædvanlige aktiviteter eller uregelmæssigheder i det Administrerede Område, der påvirker Nike Systemerne, og disse kan aktivere en advarsel, et flag eller en anden indikation af, at yderligere undersøgelse af problemet er påkrævet.

For yderligere information om Nikes overvågningspraksisser i forhold til anvendelsen af Nike Systemerne henvises der til EMEA-tillægget til Nikes Politik om Globalt Accepteret Anvendelse

Nikes adgang til enheds- og brugeroplysninger er begrænset til de personer, der har behov for at opnå adgang til sådanne oplysninger for at kunne administrere og yde support til BYOD-programmet, eller som er autoriseret til at implementere Nikes politikker i henhold til de eksisterende procedurer.   Såfremt dette er tilladt under gældende lovgivning kan enheds- og brugeroplysninger blev anvendt som grundlag for disciplinære handlinger mod en bruger, op til og inklusive opsigelse, i tilfælde af uretmæssig anvendelse/offentliggørelse af Nikes beskyttede eller fortrolige oplysninger. 

8. TEKNISK SUPPORT

Inden en Deltagende Enhed afleveres til enhver form for tjenesteyder, sælger, tekniker eller en anden person til formål for support eller opdatering, skal brugeren først logge ud af Sikker Adgang-metoden for at deaktivere adgang til Nike Netværk og Nike Materialer forud for service. Kontakt Nikes Globale Serviceafdeling i tilfælde af spørgsmål eller tvivl.

Nikes Globale Serviceafdeling kan yde begrænset support i forhold til en Deltagende Enhed. Support kan være begrænset til installation, opsætning og support med relation til Sikker Adgang-metoden eller anden software eller applikationer fra Nike (såsom Nike Værktøjer) eller en handling udført som en reaktion på rapporteret tyveri, tab, beskadigelse, udskiftning eller en anden potentiel eller faktisk Sikkerhedsovertrædelse. Nikes Globale Serviceafdeling kan ikke yde overordnet support i forhold til enhver form for Deltagende Enhed eller afhjælpe problemer med applikationer, som ikke tilbydes af Nike.

9. AFMELDING, OPSIGELSE OG OVERTRÆDELSE AF DENNE POLITIK

a. Afmelding og opsigelse

Hvis en bruger på et tidspunkt ønsker at afmelde sig fra BYOD-programmet, kan brugeren melde sig ud af programmet ved at logge ud af og, hvis det er relevant, afinstallere Sikker Adgang-metoden.  Kontakt Nikes Globale Serviceafdeling i tilfælde af spørgsmål eller tvivl. 

Hvis en bruger ikke længere arbejder hos Nike, uanset årsagen, giver brugeren Nike lov til at fjerne adgangen til Sikker Adgang-metoden og slette enhver form for Nike Materiale fra den Deltagende Enhed. Nike er berettiget til at beholde kopier af dette Nike Materiale ved behov. Såfremt dette er tilladt i henhold til gældende lovgivning beholder Nike retten til, efter eget skøn, at slette alt Nike Materiale fra den Deltagende Enhed gennem fjernudførte og/eller direkte handlinger efter afmelding eller opsigelse af arbejdsforholdet.  Som tilladt i henhold til den lokale lovgivning kan brugeren blive bedt om at fremvise den Deltagende Enhed for at sikre og/eller bekræfte, at alt Nike Materiale er blevet slettet fra enheden, og at adgang via Sikker Adgang-metoden er blevet fjernet korrekt fra den Deltagende Enhed, hvorved brugerens adgang til Nike Systemerne er blevet komplet fjernet.

b. Overtrædelse af denne Politik

Brugeren forpligter sig til øjeblikkeligt at informere Nikes juridiske afdeling, hvis han/hun har overtrådt denne Politik, eller hvis han/hun ikke er i stand til eller ikke ønsker at overholde ethvert eller alle krav indeholdt i denne Politik. I henhold til gældende lovgivning kan manglende overholdelse af denne Politik medføre disciplinære handlinger, op til og inklusive afskedigelse.

Hvis Nike har god grund til at tro, at en bruger ikke overholder alle kravene indeholdt i denne Politik, har Nike ret til at fjerne, begrænse, ændre eller indstille den pågældende brugers deltagelse i BYOD-programmet under hensyntagen til gældende lovgivning.  Nike kan for eksempel træffe følgende foranstaltninger:

  • Informere brugeren, ledelse og personaleafdelingen om problemet og give instrukser om afhjælpning
  • Begrænse en Deltagende Enheds adgang til visse applikationer og tjenester
  • Blokere en Deltagende Enheds adgang til alle eller visse Nike Systemer, og
  • Få en Deltagende Enhed til at overholde reglerne ved at gennemtvinge (herunder via fjernadgang) installation af software, pakker eller indstillinger i enheden, som kan medføre tab eller ødelæggelse af personlige oplysninger eller oplysninger, som er gemt i enheden. Nike giver brugeren tilladelse til at slette personlige eller private oplysninger og kommunikation, som er gemt uden for det Administrerede Område i den Deltagende Enhed, forud for implementering af sådanne handlinger. I henhold til gældende lovgivning kan Nike ikke gøres ansvarlig for nogen form for beskadigelse, sletning eller ødelæggelse af sådanne indhold og oplysninger.

10. DELING OG OVERFØRSEL AF BRUGERENS PERSONOPLYSNINGER

Inden for BYOD-programmet har Nike ret til at dele brugerens personoplysninger, som er blevet indsamlet fra den Deltagende Enhed, med følgende modtagere til de i denne Politik indeholdte formål:

  • Nikes IT-afdeling
  • Nikes afdeling for globale undersøgelser
  • Nikes personaleafdeling
  • Nikes juridiske afdeling eller eksterne rådgiver, juridiske rådgivere, retsinstanser eller offentlige myndigheder som påkrævet i forhold til undersøgelser og retsprocesser
  • Eksterne softwaresælgere i forbindelse med softwareadministration
  • Sælgere eller leverandører, som udbyder informationssikkerhed, dataopbevaring, undersøgelser eller kriminaltekniske tjenester til Nike, herunder IT-kriminaltekniske firmaer, eksterne efterforskere og efterforskningsfirmaer.

Vi forpligter kontraktligt tredjeparter, som udfører tjenesteydelser på vores vegne, til kun at behandle brugernes personoplysninger i henhold til vores instrukser, samt at anvende datasikkerhedsforanstaltninger.

Ud over ovennævnte vil sådanne oplysninger ikke blive delt med personer uden for Nike, medmindre dette kræves i forbindelse med retshåndhævelse, retsprocesser eller anden gældende lovgivning.

Brugerens personoplysninger kan blive overført og gemt uden for det land, hvor brugeren arbejder, til Nike, Inc. i USA, hvor andre privatlivslove er gældende. Når vi overfører personoplysninger ud af EU, Schweiz eller andre lande med dataoverførselsbegrænsninger til et land, som ikke har et passende databeskyttelsesniveau, implementerer vi passende sikkerhedsforanstaltninger for at beskytte disse personoplysninger, herunder indgåelse af passende dataoverførselsaftaler, såsom EU-Kommissionens Standard Contractual Clauses (SCC), med datamodtagerne, og dermed sikrer vi, at datamodtageren er certificeret i henhold til EU-US-privatlivsskjoldet eller Schweiz-US-privatlivsskjoldet eller har implementeret passende bindende virksomhedsregler (BCR). Nikes koncerninterne dataoverførselsaftale udleveres på anmodning.

11. BESKYTTELSE AF DINE PERSONOPLYSNINGER

Inden for BYOD-programmet kan vi få brug for at indsamle og behandle visse typer af personoplysninger fra brugeren som beskrevet i punkt 2 c. ovenfor.  Den enhed, som er ansvarlig for indsamling og behandling af brugernes personoplysninger inden for BYOD-programmet, er den Nike-enhed, som er din direkte arbejdsgiver. 

Enhver form for personoplysninger, som indsamles og behandles af Nike i henhold til denne Politik, behandles og gemmes til de formål og af de modtagere, som er nævnt og beskrevet i denne Politik, og under overholdelse af Nikes Globale Databeskyttelsespolitik for Medarbejdere og de sikkerhedsforanstaltninger til databeskyttelse, som er beskrevet i Nikes Politik om Globalt Accepteret Anvendelse, herunder enhver form for regional tilføjelse til sådanne politikker, såfremt sådanne politikker eller tilføjelser er blevet implementeret der, hvor du arbejder, og er relevante for dig som medarbejder i firmaet.

Vi behandler brugernes personoplysninger for at forfølge vores retmæssige interesser i forhold til administration af programmet, muliggørelse af anvendelse af Sikker Adgang-metoden, lokalisering af en Deltagende Enhed på anmodning fra brugeren efter aktivering af lokaliseringsservicen, sikring af netværkssikkerhed, bekræftelse af en brugers overholdelse af vores politikker og gældende lovgivning, implementering af undersøgelser samt andre formål, som er nødvendige i forbindelse med etablering, udøvelse eller forsvar af retskrav. Når vi behandler personoplysninger med henblik på vores legitime interesser, træffer vi passende foranstaltninger for at sikre, at de interesser, som vi forfølger, er afvejet i forhold til dine interesser, rettigheder og frihedsrettigheder, hvilket vi gerne forklarer efter din anmodning herom. Såfremt dette er påkrævet i henhold til gældende lovgivning, indhenter vi dit samtykke til behandling af personoplysninger.

Du har ret til at anmode om adgang til og ændring eller sletning af dine personoplysninger, der behandles som brugeroplysninger inden for Nikes BYOD-program, samt at anmode om begrænsning af behandling af sådanne personoplysninger, i henhold til gældende lovgivning. Du har ligeledes ret til at fremsætte indsigelse mod behandling på baggrund af din specifikke situation. I henhold til gældende lovgivning har du ligeledes ret til at anmode om en elektronisk kopi af dine personoplysninger og overførslen af sådanne personoplysninger. Hvis du ikke er tilfreds med vores respons, har du ret til at rådføre dig med tilsynsmyndigheden i dit land.  Du kan kontakte os ved hjælp af nedenstående oplysninger, hvis du ønsker at udøve dine rettigheder.

Vi beskytter brugernes personoplysninger ved at anvende tekniske og organisationsrelevante foranstaltninger til at undgå uautoriseret adgang, ødelæggelse, tab, ændring, misbrug og andre illegale former for behandling af brugernes personoplysninger.  Vi gør en rimelig indsats for at sikre, at sikkerhedsniveauet passer til risikoen forbundet med behandlingen af personoplysninger. Brugernes personoplysninger gemmes i den begrænsede tidsperiode, som er nødvendig for at opnå de i denne Politik indeholdte formål, medmindre længere opbevaring er påkrævet af gældende lovgivning eller retsprocesser. For yderligere information om Nikes sikring af privatlivets fred i forhold til anvendelsen af Nike Systemerne i EMEA henvises der til EMEA-tillægget til Nikes Politik om Globalt Accepteret Anvendelse

12. POLITIKSTATUS, -ÆNDRINGER OG -OPDATERINGER

Dette BYOD-program og denne BYOD-politik er ikke en del af nogen form for ansættelseskontrakt med Nike. Nike har ret til at ændre denne Politik til enhver tid og vil informere brugeren om enhver form for materialeændring ved at give brugeren adgang til den nye Politik. Nike indhenter brugerens udtrykkelige samtykke, såfremt enhver form for opdatering eller ændring af denne Politik kræver det.  Nike har til enhver tid ret til at ophæve denne Politik og ophøre med at give brugerne lov til at anvende deres enheder til at opnå adgang til Nike Systemerne og Nike Materiale.

13. KONTAKT OS

Hvis du har spørgsmål til denne Politik eller vores beskyttelse af personoplysninger inden for Nikes BYOD-program, eller hvis du ønsker at udøve dine rettigheder, bedes du kontakte din personaleafdeling eller Nikes databeskyttelsesrådgiver på privacy.office@nike.com.

  

DIN DELTAGELSE

HVIS DU FORTSÆTTER I TILMELDINGSPROCESSEN, INDVILLIGER DU I AT OVERHOLDE BETINGELSERNE INDEHOLDT I DENNE POLITIK, DU BEKRÆFTER, AT DU HAR LÆST OG FORSTÅET DENNE POLITIK, OG DU INDVILLIGER I AT OVERHOLDE DINE FORPLIGTELSER I FORHOLD TIL DENNE POLITIK TIL ENHVER TID.  I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING KAN MANGLENDE OVERHOLDELSE AF DINE FORPLIGTELSER I HENHOLD TIL DENNE POLITIK MEDFØRE DISCIPLINÆRE HANDLINGER, OP TIL OG INKLUSIVE AFSKEDIGELSE. DU ANERKENDER, AT NIKE HAR DE I DENNE POLITIK INDEHOLDTE RETTIGHEDER, HERUNDER RETTEN TIL, I HENHOLD TIL GÆLDENDE LOVGIVNING, AT OPNÅ ADGANG TIL OG ÆNDRE DET ADMINISTREREDE OMRÅDE I DIN DELTAGENDE ENHED.

 

SAMTYKKE

 I DET OMFANG, SOM ER TILLADT ELLER PÅKRÆVET AF GÆLDENDE LOVGIVNING, AUTORISERER DU HERMED UDTRYKKELIGT ALLE HANDLINGER (HERUNDER SLETNING AF NIKE MATERIALER FRA DET ADMINISTREREDE OMRÅDE I DIN DELTAGENDE ENHED) TIL I DE DENNE POLITIK BESKREVNE FORMÅL OG UNDER OVERHOLDELSE AF DE I DENNE POLITIK INDEHOLDTE BETINGELSER.

 DU FORSTÅR, AT NIKE IKKE TILSIGTET ELLER SOM DEL AF EN RUTINE VIL OPNÅ ADGANG TIL IKKE-NIKE-RELATERET  MATERIALE, SOM ER GEMT UDEN FOR DET ADMINISTREREDE OMRÅDE I DIN DELTAGENDE ENHED.  SÅFREMT NIKE OPNÅR ADGANG TIL SÅDANNE OPLYSNINGER TIL DE I DENNE POLITIK BESKREVNE FORMÅL OG UNDER OVERHOLDELSE AF REGLERNE OM FORTROLIGHED BESKREVET I DENNE POLITIK, HERUNDER INDEN FOR RAMMERNE AF EN UNDERSØGELSE, GIVER DU DIT FRIVILLIGE OG UDTRYKKELIGE SAMTYKKE TIL EN SÅDAN ADGANG.  DU KAN TIL ENHVER TID TILBAGEKALDE DIT SAMTYKKE VED AT KONTAKTE OS [UDFYLD], MEN VI VIL EVENTUELT IKKE LÆNGERE VÆRE I STAND TIL AT TILBYDE DIG VORES BYOD-TJENESTER, HVIS POTENTIEL ADGANG TIL PRIVATE MATERIALER IKKE KAN UDELUKKES TEKNISK, HVIS DU VÆLGER AT ANVENDE PROGRAMMET.

 DIN DELTAGELSE I BYOD-PROGRAMMET ER FRIVILLIG. HVIS DU IKKE ACCEPTERER BETINGELSERNE I DENNE POLITIK, HERUNDER VORES MÅDE AT BEHANDLE PERSONOPLYSNINGER PÅ, BEDER VI DIG OM IKKE AT TILMELDE DIG SOM DELTAGER I PROGRAMMET OG KUN ANVENDE DIN NIKE-EJEDE ENHED TIL AT UDFØRE DIT ARBEJDE.

  

Locales *

User login